Video : Tipsbladet
Landshold

- Derfor er Peru nødt til at lade Sonne spille

Oliver Sonne har netop fået landsholdsdebut for Peru, men ifølge den tidligere peruvianske landsholdsspiller Abel Lobatón bør Silkeborg-profilen spille noget mere.

Tredje gang var lykkens gang for Oliver Sonne.

Silkeborg-backen måtte se til fra bænken i sine to første landsholdssamlinger for Peru, men i den netop overståede landsholdspause fik han endelig sine første minutter i den peruvianske landsholdstrøje med to indhop. 

Ifølge den tidligere landsholdsspiller Abel Lobatón burde han dog få lidt mere tillid på landsholdet, da han kommer langvejs fra. 

- Jeg er i tvivl om, hvorfor de udtog ham, når de ikke gav ham lov til at spille. Når han kommer så langvejs fra, er vi nødt til at lade ham spille, lyder vurderingen fra den tidligere landsholdsspiller. 

Peru fik ny landstræner ved årsskiftet, hvor Jorge Fossati afløste Juan Reynoso, og ifølge Abel Lobatón har det været afgørende for at den dansk-peruvianske venstre back er begyndt at få minutter på landsholdet.

Den netop overståede landsholdssamling var den første under ledelese af Jorge Fossati. Oliver Sonne blev for første gang i landsholdsregi bragt i spil i begge kampe, selvom det begge gange blev til relativt korte indhop.