Video : Tipsbladet
Premier League

Arteta vil have Mbappe: Vi er inde i billedet

Kylian Mbappe er færdig i PSG til sommer, og Real Madrid virker til at være det mest sandsynlige match, men nu melder Arsenal sig også ind i billedet om den franske superstjerne.

I går annoncerede Kylian Mbappe, at han stopper i PSG til sommer.

Det pustede blot mere liv til rygterne om franskmandens fremtid, der dog forventes at blive i Real Madrid. 

Men det bliver ikke uden kamp. I hvert fald har Arsenal også tænkt sig at lege med i kampen om Mbappe.

- Når det drejer sig om en spiller i den kaliber, bliver vi nødt til også at være inde i billedet, men det ser svært ud, vil jeg sige, fortalte Arteta på et pressemøde forud for Arsenals kamp mod Burnley. 

I Real Madrids omklædningsrum falder snakken da også tit på den mulige tilgang af Kylian Mbappe. Det kan du læse mere om her.

Mikel Arteta skal derfor have overtalelsesevnerne i orden, hvis han skal lykkes med at blokere et skifte til den spanske kongeklub. 

Kylian Mbappe har spillet i PSG siden 2018, hvor det siden er blevet til 243 mål på 290 kampe.