Video : Tipsbladet
Premier League

Chok: Mourinho sagde nej til kæmpejob

José Mourinho havde muligheden for at blive cheftræner for et af verdens bedste landshold, afslører han i en podcast med Rio Ferdinand.

Roma, Tottenham, Manchester United, Chelsea, Real Madrid, Inter, FC Porto og Benfica. 

Listen er lang over kæmpestore adresser, hvor José Mourinho har været cheftræner - og den kunne have været en meget prestigefyldt trænerpost længere. 

Den 61-årige portugiser kunne nemlig have blevet cheftræner for det engelske landshold. 

Det fortæller han i Rio Ferdinads podcast FIVE.

- Jeg havde en kontrakt på bordet. Det lover jeg dig (Rio Ferdinand, red.). Jeg har dog altid tænkt, at jeg ikke ville bryde mig om at være landstræner. (...) Det var i 2007, da Capello (Fabio, red.) fik jobbet, fortæller han i podcasten. 

I stedet for det engelske trænersæde, fik Mourinho posten i Inter Milan, og mon ikke der er mange i modebyen, der priser sig lykkelig over, at stjernetræneren ikke blev fristet af England. 

Mourinho havde nemlig en stor karriere i Inter, hvor han førte klubben til to italienske mesterskaber og et Champions League-trofæ.

I skrivende stund er portugiseren arbejdsløs - han blev smidt på porten i Roma for godt en måned siden.