Video : Tipsbladet
Premier League

Absurd hyldest af Klopp: Glad for han snart er væk

David Moyes har kun respekt og rosende ord til overs for Jürgen Klopp, der forlader Liverpool til sommer.

Jürgen Klopp går efter alt at dømme fra sin sidste sæson i Liverpool uden trofæer. 

Det scenarie blev i hvert fald en tand mere sandsynligt efter klubbens skuffende 2-2-resultat mod West Ham lørdag eftermiddag.

Selvom cheftræner for West Ham, David Moyes, var med til at sende Klopp og co. endnu længere ned i dybet, har han kun kærlighed til overs den tyske manager, der har været så stort et aktiv for Liverpool gennem de sidste mange år. 

- Jeg er glad for at han snart er væk. Han er alt for fucking stor og hans tænder er for hvide. Jeg hader at sige det her, fordi jeg har arbejdet for mange af Liverpools største rivaler, men jeg synes, at han har været helt utrolig for Liverpool. Han har været i stand til at kontrollere en stor fodboldklub, hvilket bestemt ikke er nemt, lød det fra Moyes på gårsdagens pressekonference.

Håbet om mesterskabet er dog ikke endegyldigt slut for Jürgen Klopp, men meget skal dog gå godt for den tyske træner. I øjeblikket har de spillet en kamp mere end Manchester City og lige så mange kampe som Arsenal, men halter fortsat bagefter med henholdsvis fire og fem point.

Jürgen Klopp går dog langt fra tomhændet fra sin tid i Liverpool, hvor det er blevet til en Champions League-titel, et engelsk mesterskab, og to gange har han vundet prisen som verdens bedste træner. 

Liverpool møder Wolves på hjemmebane i klubbens sidste kamp under Jürgen Klopps ledelse den 19. maj.