Video : Tipsbladet
Premier League

Serie A-giganter kæmper om Man United-spiller

Manchester Uniteds marokkanske lejesvend Sofyan Amrabat har ikke fundet melodien i Premier League, men i toppen af Serie A kan man godt bruge den 27-årige midtbanekriger.

Sofyan Amrabat var her, der og alle vegne for det marokkanske landshold under VM-slutrunden i Qatar, men i Manchester United har han været sporløst forsvundet. 

24 minutter i de sidste 11 kampe for "De Røde Djævle". Det er, hvad det er blevet til for Amrabat de sidste par måneder. Det er da også planen, at han til sommer vender hjem til Italien, hvor han er ejet af Fiorentina.

Det er da langt fra sikkert, at han ender i Fiorentina til sommer. Nu har også Juventus og Milan nemlig meldt sig ind i kampen om Manchester Uniteds midtbanemand. 

Ifølge La Nazione har begge klubber henvendt sig i forsøget på at hente Sofyan Amrabat til sommer. Det virker dog angiveligt til at Juventus' interesse i marokkaneren er en anelse mere seriøs end Milans, hvorfor et skifte til "Den Gamle Dame" virker som den mest sandsynlige mulighed af de to.

Amrabats kontrakt med Fiorentina udløber til sommeren 2025, men det forventes at han skifter væk fra Fiorentina allerede denne sommer. 

I Manchester United står han noteret for 22 kampe med nul mål og assists til følge.