Video : Tipsbladet
Premier League

- Vestergaard har været en nøglespiller, men ...

Jannik Vestergaard høster store roser i engelske medier, men alligevel stilles der ét stort spørgsmålstegn ved danskerens evner.

Leicester fører Championship og har kurs mod Premier League.

Det engelske medie The Athletic er da også allerede begyndt at kigge frem imod, hvordan klubben med de tre danskere står rustet til den udfordring, der venter i Premier League.

Her høster især Jannik Vestergaard store roser fra det engelske medie, der især fremhæver én vigtig egenskab hos danskeren.. 

- Der skal laves et stort kald om fremtiden for Jannik Vestergaard, der har været outstanding for Leicester i denne sæson. Forsvarsspilleren har været en nøglespiller i trænerens boldbesiddende mandskab., hvor hans evner med bolden har været afgørende for at sætte tempoet. 

The Athletic sår dog stor tvivl, om danskerens evner med bolden bliver lige så nyttige i Premier League, som de er i Championship.

- Men hvordan vil han fungere i Premier League, når Leicester ikke kommer til at dominere nær så meget med bolden, som de gør i Championship?

Mediet mener desuden, at Mads Hermansen er som skræddersyet til Premier League, selvom han ikke har erfaring fra ligaen. Helt slut er det dog for Victor Kristiansen, der ifølge The Athletic ikke har nogen fremtid i Leicester, når han vender hjem fra sit lejeophold i Bologna. 

Leicester rykkede i sidste sæson ud af Premier League, men fører i øjeblikket Championship med syv point ned til de nærmeste forfølgere fra Ipswich.