Video : Tipsbladet
Rygter

Afslører: Storklub holdt møde med Kane-agent

Det var ikke kun Manchester City, som forsøgte at skrive under med den eftertragtede engelske bomber i sommer.

Mange troede længe, at Harry Kane skulle samme vej som Jack Grealish denne sommer. 

Manchester City blev igen og igen nævnt som Kanes nye klub, men i sidste ende ville Tottenham have mere for angriberen, end hvad City var klar til at betale. 

Nu fortæller Chelseas træner, Thomas Tuchel, at også han og Chelsea var interesseret i at hente Kane til klubben. 

Det skriver Daily Mail. 

- Der er mange mennesker omkring spillere. Deres agenter, folk der giver dem råd og alt derimellem. Vi fik information fra de mennesker, men det var aldrig tæt på, siger Thomas Tuchel om forløbet med Kane. 

- Vi havde aldrig en liste med hans navn på, og jeg gik ikke til Marina Granovskaia og bad hende om at købe ham, fortsætter Tuchel. 

Mens at Manchester City ikke lykkedes med at hente en anden angriber end Kane, blev historien en anden for Chelsea. 

London-klubben formåede at hente Romelu Lukaku tilbage til klubben. Det har indtil videre vist sig at være en god investering, da Lukaku har lavet fire mål for klubben indtil videre. 

Chelsea har ti point i Premier League efter fire kampe, hvilket giver dem en nuværende andenplads. Manchester United befinder sig i toppen af tabellen med samme antal point.