Video : Tipsbladet
Rygter

Ancelotti vil hente stjerne tilbage til Bernabéu

Carlo Ancelotti har angiveligt besluttet sig for at hente en gammel kending tilbage til Bernabéu.

Real Madrid ser ud til at sikre sig Kylian Mbappé på en fri transfer, og det giver tilsyneladende madrilenerne luft i budgettet til at styrke sig på andre positioner. 

Således skriver den spanske avis El Nacional, at Real Madrid økonomisk set står bedre end mange af klubbens rivaler i Europa, og at cheftræner Carlo Ancelotti derfor har fået grønt lys til at udse sig mulige forstærkninger på transfermarkedet. 

Vil handle i Tottenham
Og ifølge El Nacional er det faktisk en gammel kending, som Ancelotti har valgt at pege på. Således skriver avisen, at den italienske træner har bedt Real Madrid-ledelsen om at hente Sergio Reguilon tilbage til Bernabéu. Madrilenerne solgte venstrebacken til Tottenham i september sidste år, men sikrede sig dengang en tilbagekøbsklausul.

Zinedine Zidane var ikke klar til at give Reguilon chancen, og den unge spanier blev derfor først udlejet til Sevilla, hvorefter han rykkede til Tottenham. Zidane forlod dog Real Madrid i maj, og Ancelotti ønsker altså nu angiveligt at hente Reguilon tilbage. Ifølge El Nacional har Real Madrid-præsident Florentino Perez også indset, at det var en fejl at sælge Reguilon. 

Tilbagekøbsklausulen betyder angiveligt, at Real Madrid kan hente Reguilon tilbage for knap 300 millioner kroner. Det skal dog ske inden den 30. juni næste år. 

Det var angiveligt netop på grund af Real Madrids insisteren på en tilbagekøbsklausul, at Manchester United sidste år droppede at hente Reguilon