• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Rygter gram

Avis: Haaland-klausul træder i kraft i næste uge

Foto: Getty Images

Ifølge den spanske avis Marca kan Erling Haaland gøre brug af en frikøbsklausul til at forlade Dortmund om lidt over fire måneder.

Af gram

Der har været mange skriverier om, at Erling Haaland formentligt har en frikøbsklausul gældende fra sommeren 2022, hvor den norske bomber angiveligt kan forlade Dortmund for 560 millioner kroner. 

Men ifølge den spanske avis Marca er det faktisk allerede i næste uge, onsdag den 1. september, at Erling Haalands frikøbsklausul bliver aktiveret. Angriberen forlader således ikke Dortmund denne sommer, men kan altså til gengæld forlade Bundesliga-klubben til januar, hvis Marca altså har ret.

Raiola lovede Dortmund to år
Marca peger således på, at Erling Haaland ankom til Dortmund i januar 2020, hvor Dortmund betalte Red Bull Salzburg 150 millioner kroner for nordmanden. Og ifølge den spanske avis indgik Haalands agent, Mino Raiola, altså dengang en aftale med Dortmund.

- Agenten indgik en aftale med det tyske hold, som fik lovning på, at spilleren ville tilbringe to sæsoner i Bundesligaen. Ved ankomsten til Dortmund blev der inkluderet en klausul, der træder i kraft den 1. september 2021. Fra dette tidspunkt kan han udnytte sin frihed til at gennemføre et skifte væk fra den tyske liga, lyder det således fra Marca. 

Marca peger på, at Dortmund lige nu forlanger halvanden milliard kroner for Erling Haaland, men at nordmanden altså kan hentes til omtrent 560 millioner kroner til januar. Både for Haaland og Raiola vil det være lukrativt, hvis nordmanden kan skifte til en lavere pris, idet det vil betyde henholdsvis en bedre kontrakt og en større bonus til de to herrer.

Ifølge Marca har Mino Raiola afholdt møder med forskellige klubber i de seneste måneder, herunder Real Madrid og Barcelona. Ifølge avisen var besøget i Barcelona dog primært et høflighedsvisit, hvorfor Real Madrid ligner et realistisk bud på Haalands næste destination.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.