Video : Tipsbladet
Rygter

Avis: Lettere for Barcelona at hente Inter-stjerne end Neymar

Det er langt mere ligetil for Barcelona at hente Lautaro Martinez til klubben end Neymar, skriver spansk avis.

Lautaro Martinez har ifølge spanske aviser længe været en af FC Barcelonas absolutte prioriteter på transfermarkedet, mens det heller ikke er nogen hemmelighed, at catalanerne gerne kunne tænke sig, at hente Neymar tilbage til klubben. 

Det er dog væsentligt mere sandsynligt, at man køber Martinez end Neymar, skriver El Mundo Deportivo, da det ifølge avisen ville være langt lettere af flere årsager.

Barcelona ville eksempelvis let kunne tilbyde Martinez det tredobbelte af argentinerens nuværende årsløn på ca. 15 millioner kroner. Neymer tjener derimod allerede omkring 270 millioner i Paris Saint-Germain og forventer muligvis en endnu højere hyre. 

Avisen Diario Sport rapporterede for et par uger siden, at Neymar bliver holdt gidsel i PSG, hvor klubbens qatarske ejere insisterer på ikke at sælge brasilianeren.