Video : Tipsbladet
Rygter

Barcelona og Beckham kæmper om gratis Chelsea-brasilianer

William har modtaget kontrakttilbud fra både Barcelona, Inter Miami og Chelsea.

Efter syv år i Chelsea tyder meget på, at Willian er på vej til en ny klub.

Brasilianeren, der har kontraktudløb i London-klubben denne sommer, jagtes således af flere klubber. Ifølge Sky Sports har både Barcelona og Inter Miami tilbudt Willian en kontrakt. 

Der er dog også en mulighed for, at teknikeren kan blive på Stamford Bridge, hvor han også er blevet tilbudt en ny aftale. 

Barcelona klar med tre-årig kontrakt
Uenigheden mellem Chelsea og Willian har ligget i længden af en eventuel ny kontrakt. Den engelske klub ønskede ikke at tilbyde den 31-årige Willian mere end to år. 

Ifølge Sky Sports har Barcelona tilbudt Willian en tre-årig kontrakt. Det mest lukrative tilbud, som Willian har fået, er dog kommet fra David Beckhams MLS-klub, Inter Miami, som har tilbudt brasilianeren en kontrakt på tre-et-halvt år. 

Willian kommer dog ikke til at tage en beslutning før lørdagens FA Cup-finale mod Arsenal, der interessant nok også har været nævnt som en potentiel ny arbejdsgiver for brasilianeren.