Video : Tipsbladet
Rygter

Brasilianer bekræfter: Både Bayern og PSG vil have mig

Bayern München og PSG leder begge efter en højreback, og nu forlyder det, at de to storklubber kæmper om Shakhtar Donetsk-brasilianeren Dodo.

I Bayern München har man længe jagtet en ny højreback, og nu forlyder det, at de nykårede tyske mestre blandt andet har rettet blikket mod Ukraine, hvor brasilianeren Dodo har gjort det godt for Shakhtar Donetsk. 

Bayern München lejede i januar Alvaro Odriozola i Real Madrid, hvilket ikke har været en succes. I den seneste tid har Ajax' Sergino Dest været rygtet til München. 

Glad for interessen
Men nu tyder noget altså på, at Bayern München også overvejer den 21-årige Dodo.

Ifølge Sport.de var den sydtyske storklub allerede på jagt efter højrebacken i vinter, hvor Shakhtar Donetsk dog krævede 225 millioner kroner. Men ifølge Dodo er både Bayern München og PSG stadig opsatte på at hente ham.

- Jeg er meget glad for interessen. Det er to af de største klubber i Europa. Jeg læste historier om det, og min agent har sendt mig noget information. Jeg tror ikke, at det ville så dårligt. Det ville være fremragende at skifte til en af de to klubber, lyder det ifølge Globoesporte fra Dodo.