Video : Tipsbladet
Rygter

Bringer Yankuba Minteh i spil til stort skifte

Tipsbladet serverer søndagens varmeste transferrygter.

Yankuba Minteh fra Newcastle til Liverpool
Note: Feyenoords Arne Slot bliver efter alt at dømme den nye mand i spidsen for Liverpool til sommer, og den hollandske cheftræner kan muligvis tage den tidligere OB-stjerne Yankuba Minteh med til Liverpool. Mohamed Salah bevæger sig ind i slutningen af kontrakten i Liverpool, og der er foreløbig ingen meldinger om en ny kontrakt. Det engelske medie TalkSport har derfor kigget på mulige afløsere for den egyptiske stjerne, og her bliver Minteh bragt i spil. Den tidligere OB-stjerne har da også vist lovende takter i Holland, hvor det er blevet til 10 mål og seks oplæg på 35 kampe. Newcastle, der købte Minteh i sommer fra fynboerne, vil dog næppe lade ham gå for småpenge. Gambieren har en lang kontrakt i det nordlige England, og mon ikke også at det er en postgang for tidligt for Minteh at skulle erstatte Mohamed Salah.
Kilde: TalkSport
Sandsynlighed: Under middel

Victor Osimhen fra Napoli til Chelsea
Note: Den nigerianske angriber er i høj kurs i fodboldeuropa, og særligt Chelsea skulle være interesseret i at få nallerne i skarpretteren. Her er man angiveligt klar til at smide Romelu Lukaku med i en byttehandel. Den store belgier vender tilbage til Chelsea efter et lejeophold i Roma. 
Kilde: Gianluca DiMarzio
Sandsynlighed: Middel

Julen Loptegui som ny cheftræner i Bayern Müncen
Note: Trænerjagten fortsætter i Bayern, hvor Thomas Tuchel er fortid på posten til sommer. Talrige navne har været i spil og nyeste udvikling er, at der skulle være samtaler undervejs med den tidlige Wolves- og Sevilla-træner Julen Loptegui.
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Middel

Mason Greenwood i ny lejeaftale
Note: Englænderen har fundet melodien i Spanien efter lang tids fravær fra fodbolden. Det er blevet til ti mål og seks oplæg i 32 kampe for Getafe, hvorfor den spanske klub skulle være lun på at tilknytte Greenwood på endnu en lejeaftale fra sommer.
Kilde: The Athletic
Sandsynlighed: Middel