Video : Tipsbladet
Rygter

Chelsea-stjerne glæder sig over Bayern-interesse

Chelsea risikerer at miste Antonio Rüdiger på en fri transfer til sommer, og forsvarsspilleren glæder sig nu over interessen fra Bayern München.

Chelsea risikerer at miste en prominent spiller på en fri transfer efter denne sæson, idet Antonio Rüdigers kontrakt med London-klubben udløber til juni. 

Rüdiger har været rygtet til klubber som Real Madrid og Bayern München, og nu har forsvarsspilleren så kommenteret på interessen fra sidstnævnte. 

- Min fremtid? Jeg har det godt i Chelsea, hvor jeg er nu, så det passer godt. Interessen fra Bayern er en ære for mig, for den viser, at jeg har gjort visse ting rigtigt på det seneste, lyder det således, ifølge Fabrizio Romano, fra Antonio Rüdiger. 

Var på vej væk
Antonio Rüdiger var for et års tid siden decideret desperat for at komme væk fra Chelsea, fordi Frank Lampard nægtede at gøre brug af tyskeren. Efter fyringen af Lampard og ansættelsen af Thomas Tuchel har Rüdigers situation på Stamford Bridge dog ændret drastisk.

Således er det nu Chelsea, der kæmper for at holde på den 28-årige Rüdiger, der har spillet for Chelsea siden skiftet fra Roma i 2017. 

Rüdiger, der er noteret for 159 kampe i Chelsea-trøjen, har tidligere tørnet ud for Stuttgart, men han som ungdomsspiller repræsenterede Dortmund.