Video : Tipsbladet
Rygter

Chelsea-stjerne meldes på vej til City

Ifølge den italienske transferekspert Gianluca Di Marzio forlader Antonio Rüdiger Stamford Bridge efter denne sæson.

Antonio Rüdiger har været fast inventar i Chelseas defensiv det seneste års tid, men i næste sæson kan tyskeren tørne ud for London-klubbens guldrivaler. 

Rüdigers kontrakt med Chelsea udløber således til sommer, og ifølge den italienske transferekspert Gianluca Di Marzio pønser Rüdiger på at rykke nordpå. 

- Rüdiger er i forhandlinger med Juventus, Manchester City, Tottenham og endda også PSG, som har brug for en ny forsvarsspiller. Det er svært for ham at skrive under på en forlængelse. Han kommer til at skifte til en af de fire klubber, jeg nævnte, lyder det således, ifølge Wettfreunde, fra Di Marzio.

Tror ikke på Salah-exit
Mohamed Salah er en anden Premier League-profil, der i øjeblikket har en uvis fremtid, det egypteren har kontraktudløb i sommeren 2023 og angiveligt kræver en stor lønforhøjelse. Ifølge Gianluca Di Marzio bliver Salah dog formentlig på Anfield. 

- Jeg tror, at han forlænger med Liverpool. Ingen anden klub har råd til ham. Ingen klub har brug for at forstærke den position. Barcelona har ingen penge. Jeg tror, at Real Madrid henter Mbappé. PSG har Neymar og Messi. I Italien er der ingen, lyder det således fra Gianluca Di Marzio. 

Mohamed Salah har i denne sæson scoret 15 mål i 12 kampe for Liverpool. Søndag leverede egypteren et hattrick i Liverpools 5-0-sejr over Manchester Uniteed.