• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Rygter gram

Chelsea vil sælge offensiv stjerne: Skal finansiere indkøb af stjerneduo

Foto: Getty Images

Chelsea vil hente to stjerner til sommer, og det kan betyde, at flere af London-klubbens spillere kan blive afskibet.

Af gram

Chelsea er kravlet op i tabellen efter Thomas Tuchels ankomst, men der venter stadig meget arbejde på Stamford Bridge. 

Den tyske træner er ubesejret i de indtil videre ni kampe, han har stået i spidsen for Chelsea, og London-klubben har blot indkasseret to i mål i disse kampe. Samtidig er det dog også blevet klart i denne sæson, at Chelsea mangler en klinisk spiller på toppen. Ifølge talkSPORT er der optræk til, at klubejer Roman Abramovich har tænkt sig at investere markant igen til sommer, efter at russeren brugte omtrent to milliarder kroner på forstærkninger sidste sommer. 

Der skal dog også sælges ud, for at finansiere forstærkningerne, og talkSPORT har udpeget tre Chelsea-spillere, der meget vel kan være fortid på Stamford Bridge til sommer. 

Jagter Bundesliga-duo
talkSPORT peger på, at Abramovich efter sigende 'har givet grønt lys' til at hente Erling Haaland i Dortmund, selvom den 20-årige nordmand forventes at koste over en milliard kroner. Derudover lurer Chelsea efter sigende også på at hente David Alaba, der har meldt ud, at han forlader Bayern München på en fri transfer efter denne sæson. 

Det bliver næppe billigt at hente Haaland og Alaba, selvom østrigeren altså kan hentes på en fri transfer. Forsvarsspilleren ønsker således angiveligt at blive den bedst betalte spiller i Premier League. Og derfor skal der altså også sælges lidt ud. talkSPORT peger således på, at forsvarsspillerne Kurt Zouma og Emerson Palmieri kan blive solgt. Førstnævnte er på det seneste blevet overhalet af danske Andreas Christensen i det interne hierarki.

Farvel til Abraham?
Mest interessant er det dog, at også Tammy Abraham kan forlade Chelsea til sommer. Den 23-årige engelske landsholdsangriber, der i sidste sæson scorede 18 mål for Chelsea, var således ikke engang udtaget til weekendens 0-0-kamp mod Manchester United, mens han sad på bænken i sidste uges Champions League-brag mod Atlético Madrid, hvor Olivier Giroud blev matchvinder. 

West Ham er efter sigende meget interesserede i at hente Tammy Abraham, der har scoret 30 mål i 80 kampe for Chelsea. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...