Conte i spil til Juventus-retur
Foto: Laurence Griffiths/Getty Images
Rygter

Conte i spil til Juventus-retur

Den manglende europæiske succes kan føre til fyring af Massimiliano Allegri. Sker der, står klubbens tidligere succestræner Antonio Conte klar i kulissen

Juventus cruiser imod endnu et stensikkert italiensk mesterskab, som de har gjort hvert år siden 2012. Derfor er klubbens helt store målsætning at opnå succes i Champions League, men det er endnu ikke lykkedes at vinde trofæet med de store ører under den nuværende træner, Massimiliano Allegri.

Det ser også svært ud i denne sæson, hvor den italienske storklub er tæt på at ryge ud af turneringen allerede i 1/8-finalen. Her er de bagud 0-2 mod spanske Atletico Madrid efter det første af to opgør.

Derfor spekuleres der i, om Juventus' ledelse vil skifte ud på trænerposten i forsøget på at for succes i Champions League. Og hvis det sker, er afløseren ifølge den italienske avis Corriere dello Sport allerede udpeget.

Det er holdets tidligere træner, Antonio Conte, som ligner det bedste bud på en eventuel erstatning for Allegri. Conte har stået uden job siden fyringen i Chelsea, men har tidligere vundet tre italienske mesterskaber med Juventus, da han var træner i klubben fra 2011 til 2014.

Massimiliano Allegri og Juventus er kan dog stadig nå at vende resultatet fra det første opgør mod Atletico Madrid til videre avancement, og Allegri har derfor stadig chancen for at give klubben den europæiske succes, den tørster efter.