Januar ser ud til at blive en afgørende måned for Christian Eriksens karriere, idet Inter har meldt ud, at den danske landsholdsstjerne skal sælges.
Paris Saint-Germain er fortsat bookmakernes favorit til at hente Eriksen, især efter parisernes ansættelse af danskerens mangeårige chef i Tottenham, Mauricio Pochettino. Men ifølge den italienske transferekspert Gianluca Di Marzio, der har 1,2 millioner følgere på Twitter, er der meget, der tyder på, at Christian Eriksen ikke ender i Paris.
- Jeg tror ikke, at Pochettino har puttet Eriksen på sin ønskeliste. Tværtimod. Jeg har hørt, at han (Pochettino, red.) ikke var tilfreds med Eriksen i de store kampe, lyder det således, ifølge Radio Deejay, fra Di Marzio.
Pochettino jagter ikke Eriksen for enhver pris
Efter denne udtalelse endte Gianluca Di Marzio med at modtage en del kritik på Twitter fra fans, der ikke var enige med hans analyse. Transfereksperten holdt dog fast i sin oprindelige analyse af Christian Eriksens situation.
- Måske forklarede jeg mig ikke så præcist, hvilket kan ske nogle gange. Lad mig forklare. Ud fra det, jeg hører, anså Pochettino ham (Eriksen, red.) ikke for at være 'afgørende' i de store øjeblikke, hvor han forventede mere af ham. Så det er ikke Pochettinos førstevalg at spørge efter Eriksen, lød det fra Di Marzio.
- Jeg undgår aldrig angreb. Men jeg vil gerne præcisere de ting, jeg siger, når jeg eksempelvis taler i radioen, hvorefter tingene bliver sendt. Jeg kunne sagtens sidde og sige, at Pochettino har blikket fast rettet mod Eriksen og ønsker at hente ham for enhver pris. Men det er ikke tilfældet. Risikerer jeg at miste følgere? Det handler om tålmodighed.
- Jeg reporterer de ting, jeg ved, og hvis jeg tager fejl, så tager jeg altid ansvaret på mine skuldre. Ligesom da jeg sagde, at Inter ikke havde planer om at hente Messi. At de ikke havde tænkt sig at investere. Det er alt. Jeg sagde ikke, at Eriksen ikke spillede i de store kampe.
Forse non mi sono spiegato bene come spesso capita nelle cose riportate, pazienza. Mi rispiego: da quanto mi dicono, pochettino non lo considerava “decisivo” nelle grandi occasioni e si aspettava di più. Quindi non è una sua prima scelta rivolerlo. Stop
— Gianluca Di Marzio (@DiMarzio) January 2, 2021