Video : Tipsbladet
Rygter

Duer ikke: Pirlo vil losse løntung Juventus-stjerne på porten

Andrea Pirlo er ikke den store beundrer af Aaron Ramsey, og den nye Juventus-boss vil derfor af med den løntunge waliser.

Aaron Ramsey skiftede sidste sommer fra Arsenal til Juventus, men waliseren kan så småt godt begynde at pakke kufferten igen. 

Ifølge den engelske avis Daily Mirror har den nye Juventus-cheftræner Andrea Pirlo således ikke den store fidus til Ramsey, der har haft en svær debutsæson i Juventus.

Pirlo ønsker således at komme af med Ramsey, der blot startede inde i 11 ligakampe i den forgangne sæson. 

Voldsom løn
Det primære problem er Aaron Ramseys voldsomme løn. Waliseren, der skiftede til Juventus på en fri transfer sidste sommer, tjener således to millioner kroner om ugen, hvilket begrænser mulighederne. 

Daily Mirror skriver endvidere, at Juventus også arbejder på at komme af med Gonzalo Higuain, Sami Khedira, Daniel Rugani og Mattia De Sciglio, mens Blaise Matuidi allerede er tæt på MLS-klubben Inter Miami.