Video : Tipsbladet
Rygter

- Er Eriksen på vej hjem?

Efter et særdeles skuffende år i Inter forlyder det nu, at Christian Eriksen kan stå overfor et overraskende skifte tilbage til Tottenham, hvis London-klubben vælger at sende Dele Alli til Paris Saint-Germain.

- Er Christian Eriksen på vej hjem?

Sådan lyder det torsdag i den italienske avis La Gazzetta dello Sport, der peger på, at Inter-danskeren kan være på vej tilbage til Tottenham, som han ellers forlod for blot et år siden. 

Et spørgsmål om at have den rette træner
Den berømte lyserøde avis fra Milano skriver således, at Christian Eriksen måske kan ryge tilbage til Tottenham, hvis London-klubben sender Dele Alli til Paris Saint-Germain. Både Eriksen og Alli har således været rygtet til Paris i de seneste uger, og noget tyder altså på, at franskmændene foretrækker englænderen. 

- Idéen om en Eriksen-retur til Tottenham... hvis Alli tager til Paris. Mourinho vil sætte pris på Inter-danskerens kvaliteter, hvilket samtidig kan åbne for, at den tidligere Spurs-juvel (Alli, red.) kan tage til PSG og spille under sin mentor, Pochettino, skriver La Gazzetta dello Sport således. 

- Kort fortalt er det en historie om vigtigheden af, at have den rigtige træner. For mens Conte ikke har fidus til Eriksen i Milano, så vil Mourinho sætte mere pris på hans evner som spilskaber og afslutter. Det vil samtidig give ham den plads, han ikke har i øjeblikket. Allis situation er den samme, idet Pochettino i PSG leder efter en midtbanespiller (Eriksen kan såvidt også være en mulighed). Og Pochettino vil sætte pris på Allis kvaliteter. Denne transferkabale vil samtidig løse et problem for Inter, som vil komme af med en stor lønudgift. Vi må se, hvor det ender. 

Også engelske medier har i de seneste dage skrevet om Christian Eriksen og Dele Alli. The Telegraph har således peget på, at Paris Saint-Germains plan er at leje Dele Alli, mens Daily Mail har reporteret, at Christian Eriksen ligner en mere realistisk forstærkning for pariserne