Video : Tipsbladet
Rygter

Eriksens agent har banket på døren hos to europæiske giganter

Midt i sit sagsanlæg mod Inter har Christian Eriksens agent også haft tid til at henvende sig til Barcelona og Real Madrid.

Vinterens transfervindue lukker om tre uger, men i skrivende stund er det meget svært at sige, hvor Christian Eriksen fortsætter karrieren. 

Inter har meldt ud, at den danske landsholdspiller skal sælges, men det har vist sig nemmere sagt end gjort. Og fredag lagde Christian Eriksens agent, Martin Schoots, så sag an mod Inter. Hollænderen mener således, at Milano-klubben skylder ham penge, i forbindelse med Eriksens skifte fra Tottenam til Inter for et år siden. 

Schoots har dog tilsyneladende også haft tid til at hjælpe sin klient fremadrettet, og ifølge den italienske avis Corriere dello Sport har agenten i de seneste dage banket på dørene hos to af de største klubber i verden. 

Få klubber har råd til Eriksen
Corriere dello Sport skriver således, at Christian Eriksens agent har henvendt sig til to af de få klubber, der har råd til danskerens markante løn, som lyder på 56 millioner kroner om året

- Schoots har banket på dørene hos Real Madrid og Barcelona, som uanset taktisk kompabilitet begge vil være i stand til at betale Eriksens løn. For ja, det er et helt basalt problem. Han spillede ganske vist næsten en halv time mod Sampdoria i onsdags, men danskeren er ude af Contes planer, lyder det således fra den Rom-baserede avis. 

Det virker højst usandsynligt, at Barcelona, der er meget hårdt ramt på økonomien, vil have råd til at hente Christian Eriksen, som sad søndag på bænken fra start til slut, da Inter på udebane spillede 2-2 mod Roma.