Video : Tipsbladet
Rygter

Inter vil bytte Eriksen for United-flop

Christian Eriksen ser ud til at ryge til Paris, men danskeren kan angiveligt også ende på Old Trafford.

Christian Eriksen ser ud til at have kurs mod Paris Saint-Germain, men ifølge det italienske medie Calciomercato kan danskeren også ende i Manchester United. 

- Inter har droppet Eriksen, som er blevet sat til salg på januars transfermarked. Den danske midtbanespiller, der har en fortid i Tottenham, kan ende i PSG (i bytte for Paredes) eller i Arsenal (for Xhaka eller Ceballos), men drømmen vil være at få lavet en aftale med Manchester United om Donny van de Beek, der ikke har fået de chancer, som han havde drømt om, i sit første år i England. Piero Ausilio (Inter-boss, red.) har altid været en fan af ham, lyder det således ifølge Calciomercato. 

Både Christian Eriksen og Donny van de Beek har da også haft en skuffende sæson indtil videre, hvor de to stjerner primært har befundet sig på bænken. For Christian Eriksens vedkommende er et skifte til Paris Saint-Germain i de seneste dage blevet omtalt som tiltagende mere realistisk, efter at pariserne har hentet Eriksens tidligere chef i Tottenham, Mauricio Pochettino, ind som ny cheftræner.