Video : Tipsbladet
Rygter

Fem Premier League-klubber kæmper om Coutinho

Det tyder ikke på, at Philippe Coutinho kommer til at spille for hverken Barcelona eller Bayern München i næste sæson. I stedet ser det ud til, at brasilianeren vender tilbage til engelsk fodbold.

Bayern München meldte for nyligt ud, at klubben ikke vil gøre brug af optionen på at købe Philippe Coutinho fri af Barcelona efter denne sæson.

Det kom ikke som en overraskelse, at Bayern München ikke vil bruge knap 900 millioner kroner på den brasilianske lejesvend, der har leveret svingende præstationer i Bayern München-trøjen i denne sæson.

Barcelona har brug for salg
Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo tyder meget nu på, at Coutinho vender tilbage til Premier League.

Ifølge avisen er både Chelsea, Manchester City, Leicester, Arsenal og Newcastle interesserede i at hente Coutinho, der ikke er ønsket i Barcelona.

I Barcelona er det et vigtigt element i sommerens transferplaner, at man får solgt Coutinho, så man kan få frigivet midler til at gå efter stjerner som Lautaro Martinez, Neymar og Miralem Pjanic.