Video : Tipsbladet
Rygter

Fredagens rygtebørs: Chelsea-reserve på vej til Inter

Tipsbladet bringer dig hver dag transferrygter fra de store internationale ligaer i Europa.

Jeremie Boga fra Sassuolo til Chelsea
Note
: Franske Jeremie Boga har imponeret for Sassuolo, og blandt andre FC Barcelona er angiveligt interesserede. Men Chelsea har en tilbagekøbsklausul på den 22-årige franskmand, som de overvejer at udnytte.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mail

Olivier Giroud fra Chelsea til Inter
Note
: Olivier Giroud er en reserve i Chelsea, og han er angiveligt meget tæt på at fuldføre et skifte til Inter i januar.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: L'Equipe

Leandro Paredes fra Paris Saint-Germain til Juventus
Note
: Leandro  Paredes har ikke været en succes i Paris Saint-Germain, men Juventus vil alligevel hente den unge argentiner. Italienerne vil tilbyde Emre Can i bytte.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Tuttosport

Jadon Sancho fra Dortmund til Manchester United
Note: De er blevet kædet sammen før, og nu bliver de det igen. Jadon Sancho er et af de hotteste navne i Europa lige nu, og flere storhold håber på at kunne sikre sig underskriften fra den unge Englænder. Især er både Liverpool og United blevet sat i forbindelse med den unge spiller, dog til dagligt huserer i Tyskland. Seneste rygter lyder på, at United er villig til at grave rigtig dybt i lommerne for at få ham til klubben, og at en mulig transfer allerede kan finde sted i januar.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Wilfried Zaha fra Crystal Palace til Chelsea
Note: Wilfried Zaha har gjort det fremragende for Crystal Palace igennem længere tid, og det har tilsyneladende løftet nogle øjenbryn i Chelsea. Ihvertfald kædes han sammen med The blues, som leder efter flere eksplosive offensive kræfter. Rygterne går på, at Crystal Palace mindst vil have 80 millioner pund for ivorianeren.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Evening standard

Lucas Torreira fra Arsenal til Napoli
Note: Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at Torreira ikke er tilfreds i Arsenal. Han er ikke blevet brugt på sin vante position, og det har skabt stor utilfredshed hos ham selv og hans team. Derfor har han blandt andet sagt, at han må se, hvad fremtiden bringer. Den fremtid kan måske bringe noget italiensk, hvis man tror det italienske medie Il Martino, som skriver, at napoli er interesseret i midtbanespilleren.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Il Martino

Alessio Romagnoli fra AC Milan til Barcelona
Note: Alessio Romagnoli virker som et af de få lyspunkter, som er at finde i AC Milan lige nu. Anføreren, som spiller midterforsvar for den italienske klub, har gjort det godt for den legendariske klub, og det har fanget Barcelonas opmærksomhed, som leder efter forstærkninger til et forsvar, der bestemt ikke har set imponerende ud i den første halvdel af sæsonen. Rygterne går også på, at den 24-årige midtstopper bliver hentet ind, da han på lidt længere sigt, skal være erstatning for Pique.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: CalcioMercato