Video : Tipsbladet
Rygter

Fredagens rygtebørs: Barca har Valverde-afløser klar

Her får du den sidste omgang brandvarme rygter, inden du går på weekend.

Marcelo Gallardo fra River Plate til FC Barcelona
Note: FC Barcelona har argentinske Marcelo Gallardo klar til at tage over, hvis man vælger at fyre Ernesto Valverde. Den tidligere landsholdsspiller har været manager for River Plate med stor succes de seneste fem sæsoner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: TNT Sports

Alfredo Morelos fra Rangers til LA Galaxy
Note: Alfredo Morelos har været en stor profil i skotske Glasgow Rangers i de seneste sæsoner og kunne umiddelbart være på vej til en større klub i Europa, men LA Galaxy lurer ligeledes i kulissen og vil gøre den 23-årige angriber til holdkammerat med Zlatan Ibrahimovic.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Star

Martin Ødegaard afviser Liverpool og Manchester United
Note: Martin Ødegaard har udtalt, at han ønsker at blive i Real Sociedad i denne og næste sæson, inden han vender tilbage til Real Madrid. Derfor har nordmanden angiveligt tænkt sig at afvise tilbud fra Liverpool og Manchester United.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Goal

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Real Madrid rækker igen ud efter Eriksen

Callum Wilson fra Bournemouth til Manchester United
Note: Callum Wilson er, sammen med Mario Mandzukic, højt på ønskelisten over angribere, som Manchester United vil hente til klubben til januar. Den engelske angriber, der i denne sæson har lavet fem mål i syv kampe, er tidligere blevet kædet sammen med Chelsea.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Declan Rice fra West Ham til Manchester United
Note:
Manchester United har længe ønsket at få fingrene i West Hams stortalent, mens West Ham til gengæld meget nødigt vil af med ham. Derfor har

The Hammers

smidt et gigantisk prisskilt på intet mindre end 80 millioner pund, cirka 670 millioner kroner, på den kun 20-årige defensivspiller.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Dayot Upamecano fra RB Leipzig til Arsenal
Note:
Arsenal håber at gøre et røverkøb på den blot 20-årige franske forsvarsspiller. Hans frikøbklausul falder nemlig i sommeren 2020, og her har Arsenal og manager Unai Emery tænkt sig at slå til og hente det store forsvarstalent til London.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Læs også:Sky: Solskjær har også Premier League-bomber på ønskelisten

Willian fra Chelsea til Juventus
Note:
Den tidligere Chelsea-manager Maurizio Sarri vil gerne genforenes med Willian i Juventus, men samtidig forsøge Chelsea og manager Frank Lampard at overtale den 31-årige brasilianske kantspiller til at forlænge sin kontrakt på Stamford Bridge.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato via The Sun

Burak İnce til Leicester eller Manchester City
Note:
Det tyrkiste stortalent Burak İnce har tiltrukket interesse fra de største ligaer i verden. Først meldte Manchester City samt tyske Freiburg og franske Lille sig deres interesse, og nu har også Leicester meldt sig ind i kampen den blot 15-årige midtbanespiller.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mirror

Læs også:Spansk landstræner: Ansu Fati var en del af bruttotruppen

Læs også:Barcelona blev idømt bøde på 2000 kroner: Nu anker klubben dommen

Læs også:Messi slår fast: Selvfølgelig har jeg ikke noget problem med Griezmann