Video : Tipsbladet
Rygter

Fyret Dortmund-cheftræner kan afløse presset eks-Chelsea-boss

André Villas-Boas kan være fortid i Marseille inden længe, og den franske klub overvejer angiveligt at erstatte portugiseren med Lucien Favre.

André Villas-Boas har været cheftræner for Marseille siden sommeren 2019, men opholdet på den franske sydkyst kan snart være forbi for portugiseren.

Således reporterer det franske medie Telefoot nu, at Ligue 1-klubben pønser på at erstatte Villas-Boas med schweiziske Lucien Favre, der i december blev fyret som cheftræner for Dortmund. 

Tabte til Monaco
Marseille ligger aktuelt på sjettepladsen i Ligue 1, efter at André Villas-Boas' mandskab i lørdags tabte med 3-1 til AS Monaco. Og Marseille-ledelsen er altså angiveligt ikke tilfredse med tingenes tilstand. 

Lucien Favre var cheftræner for Ligue 1-klubben Nice, inden den 63-årige schweizer i 2018 rykkede til Dortmund. 

André Villas-Boas' trænerkarriere er gået en smule ned af bakke, efter at portugiseren som blot 33-årig blev cheftræner for Chelsea. Portugiseren blev fyret i London-klubben allerede i sin første sæson, og efter ophold i Tottenham, Zenit og Shanghai SIPG er han altså nu i Marseille. Men måske ikke så længe endnu, lyder det til.