Video : Tipsbladet
Rygter

Her er favoritterne til at afløse fyret Mourinho i Tottenham

Pierre-Emile Højbjerg skal have ny chef, og meget tyder på, at RB Leipzigs Julian Nagelsmann kan ende med at afløse José Mourinho, der mandag blev fyret i Tottenham.

José Mourinho blev mandag fyret i Tottenham, og London-klubben skal dermed have fundet sig en ny cheftræner. 

Stjernetrænere som Julian Nagelsmann og Brendan Rodgers har i de seneste måneder været rygtet til Tottenham, og de to herrer anses da også for at være de to største favoritter til at blive Mourinhos afløser. 

Bookmakere som Betfair, Unibet, SkyBet, Paddy Power og William Hill har således alle Nagelsmann som favorit, tæt forfulgt af Rodgers. 

Eftertragtet Nagelsmann
Længere nede på listen finder man navne som Eddie Howe, Nuno Espirito Santo, Scott Parker og Jürgen Klinsmann.

Allerede i februar reporterede den engelske avis The Telegraph, at RB Leipzig-bossen Julian Nagelsmann er favoritten til at blive Pierre-Emile Højbjergs nye chef. I de seneste måneder har Nagelsmann dog også været rygtet til klubber som Bayern München, Real Madrid og Barcelona.