Video : Tipsbladet
Rygter

Ingen Eriksen-retur: Spurs vil hente tysker som Alli-erstatning

Tottenham leder efter en erstatning for Dele Alli, og London-klubben har angiveligt kig på den tyske landsholdsspiller Florian Neuhaus.

Paris Saint-Germain kæmper stadig for at hente Tottenhams Dele Alli på en lejeaftale, men den engelske klub vil først lade Alli gå, når man har fået en afløser på plads. 

Sådan lyder det fra den engelske avis The Guardian. Her peger man på, at Christian Eriksen kan være en mulighed for Tottenham, men at danskerens løn gør det kompliceret. Artiklen blev skrevet få timer inden tirsdagens Milano-derby, hvor Eriksen blev matchvinder, og hvor Antonio Conte efterfølgende slog fast, at den danske landsholdsspiller ikke skal væk

Har kig på tysk landsholdsspiller
Ifølge den engelske avis Daily Mirror har Tottenham dog angiveligt udset sig en mindre løntung løsning i Mönchengladbach-spilleren Florian Neuhaus. 

Den 23-årige midtbanespiller har opnået 96 førsteholdskampe for Mönchengladbach siden skiftet fra Düsseldorf i 2018. Neuhaus scorede desuden, da han i oktober fik sin debut for Tysklands landshold.