Video : Tipsbladet
Rygter

Inter forhandler om driblestærk stjerne: Har tilbudt Eriksen i bytte

Inter er angiveligt interesseret i Real Madrid-reserven Isco, og Milano-klubben skal være klar til at tilbyde Eriksen i bytte.

Christian Eriksen blev i Tottenham-dagene rygtet kraftigt til Real Madrid, men danskeren endte i stedet i Inter, hvor karrieren er kørt ud på et voldsomt sidespor for danskeren. 

Men ifølge det tyske medie Sky Germany kan Eriksen nu alligevel få opfyldt drømmen om at spille for Real Madrid. 

- Er en mega-byttehandel mellem Inter og Real under opsejling? Christian Eriksen skiftede sidste vinter fra Tottenham til Inter, men har stadig ikke formået at slå igennem. I Real Madrid er Isco lige så utilfreds som danskeren. Den 28-årige spanier har en reserverolle under Zinedine Zidane, og ifølge Skys oplysninger er der nu mulighed for en mega-byttehandel mellem de to klubber. Den indledende dialog er angiveligt allerede påbegyndt, skriver Sky Germany. 

- Der vil være tale om en én-til-én-byttehandel, men hvad økonomien angår, er de to klubber stadig langt fra hinanden. Real kræver 60-70 millioner kroner (450 til 520 millioner kroner, red.) for Isco, mens Inter betalte 30 millioner euro (225 millioner kroner, red.), da man i januar hentede Eriksen i Tottenham. Så der er lagt op til nogle hårde forhandlinger, hvis denne byttehandel skal blive realiseret. 

TV 3-reporteren Luna Christofi forklarede sidste år til CLBOLD.DK, at Real Madrids klubpræsident Florentino Perez er 'forgabt' i Christian Eriksen.