Video : Tipsbladet
Rygter

Kan blive udlejet til rival: Inter vil bytte Eriksen for Serie A-profil

Ifølge Tuttomercatoweb vil Inter meget gerne bytte Christian Eriksen for Atalanta-profilen Papu Gomez.

Christian Eriksen fik 120 minutter på banen, da Inter i onsdags slog Fiorentina med 2-1 i Coppa Italia. 

Men det er ikke nødvendigt ensbetydende med, den danske landsholdsprofil stadig spiller for Antonio Contes mandskab, når vinterens transfervindue lukker om lidt over to uger. Således skriver det italienske medie Tuttomercatoweb fredag, at Christian Eriksen kan være på vej til en af Inters rivaler i mesterskabskampen. 

Inter vil have argentiner
Ifølge Tuttomercatoweb har Antonio Conte og Inter således stadig rettet blikket mod Atalanta-profilen Papu Gomez, der er blevet rygtet væk fra Bergamo-klubben, efter et skænderi med cheftræner Gian Piero Gasperini. 

- I Inter er Gomez stadig et emne, som træneren og ledelsen er entusiastisk om. Klubben undersøger muligheden for at få en sidsteøjebliks-aftale på plads, der ikke involverer voldsomme udgifter, men som samtidig vil tilfredsstille Atalanta, der indtil nu har nedlagt veto mod at sælge spilleren til andre italienske klubber. Alt kan dog ændre sig i de kommende uger. 

- Idéen, der bliver arbejdet med, er en leje-byttehandel, der løber i seks måneder: Eriksen (der også synes godt om PSG-muligheden), i bytte for Papu. Til sommer kan spillerne så blive sendt tilbage, eller man kan forhandle på ny. Der er tale om et scenarie, der kan blive aktuelt i løbet af de kommende uger, hvis Atalanta ikke modtager konkrete og tilfredsstillende bud på Gomez. Inter analyserer de forskellige muligheder for at få fingrene i Papu, uden at brænde alt for mange penge af, hvilket der i øjeblikket ikke er finanser til. 

Ifølge den italienske transferekspert Fabrizio Romano kan det heller ikke udelukkes, at Christian Eriksen indenfor de næste uger vender tilbage til Tottenham på en lejeaftale