Video : Tipsbladet
Rygter

Klub vil lokke Juventus-stjerne væk: Kan blive holdkammerat med sin bror

Gonzalo Higuain er angiveligt et emne i både River Plate og MLS-klubben DC United. Den argentinske klub kan dog få svært ved at betale angriberens løn.

Gonzalo Higauin har igennem et stykke tid været rygtet væk fra Juventus, og nu kædes argentineren sammen med MLS-klubben DC United.

Det er det italienske medie Calciomercato, der reporterer, at den 32-årige Higuain altså kan være på vej væk fra de italienske mestre.

Argentinsk storklub også interesseret
I DC United leder man efter en ny stjerne, efter at Wayne Rooney forlod Washington DC til fordel for Championship-klubben Derby.

Gonzalo Higuain er netop vendt tilbage til Torino efter et længere ophold med sin familie i Buenos Aires. Også den argentinske klub River Plate er angiveligt interesseret i Gonzalo Higuain, men angriberens årsløn på 50 millioner kroner kan blive et problem.

DC United har en fordel i forhold til River Plate, idet MLS-klubben allerede råder over Gonzalo Higuains bror, midtbanespilleren Federico Higuain.