Video : Tipsbladet
Rygter

Koeman-fyring på trapperne: Tysk træner rygtes til Barça

Ronald Koeman forventes at forlade Barcelona til sommer, og den catalanske storklub er angiveligt interesseret i at hente Bayern Münchens Hansi Flick ind som hollænderens afløser.

Barcelonas resultater har været ganske sløje på det seneste, og mandag reporterede den spanske radiostation RAC1 så, at Ronald Koeman med al sandsynlighed bliver fyret efter denne sæson

Barcelona-legenden Xavi Hernandez har været nævnt som en mulig afløser, men spanieren er ikke den eneste træner, der rygtes til Camp Nou. Således har RAC1 reporteret, at Hansi Flick er et navn, som Barcelona-ledelsen har med i overvejelserne. 

Landstræner eller Barcelona-træner?
Hansi Flick meddelte i april, at han har tænkt sig at forlade jobbet som cheftræner i Bayern München, selvom han i sidste sæson førte den sydtyske storklub til The Treble. Den 56-årige tysker anses som favorit til at blive Tysklands næste landstræner, idet Joachim Löw træder tilbage efter EM.

Med nyheden fra RAC1 lyder det dog til, at det tyske fodboldforbund nu kan se frem til konkurrence om Flicks signatur.