Video : Tipsbladet
Rygter

Koster 330 millioner: Liverpool tæt på indkøb af Sadio Manés største beundrer

Watford endte med at rykke ud af Premier League, og profilen Ismaila Sarr bliver nu rygtet til Liverpool, hvor senegaleseren kan blive holdkammerat med sit store idol.

Ifølge Watford-profilen Ismail Sarr er landsholdskollegaen Sadio Mané 'en person, der altid gør det rigtige for sig selv og alle andre, både på banen og udenfor.' 

Sarr har således ikke lagt skjul på, at han 'elsker' Mané, og at han ofte ser YouTube-videoer af Liverpool-stjernen, 'når han er alene.'

Rygtet til Liverpool
Og meget tyder nu på, at Ismaila Sarr kan få en stor drøm opfyldt ved også i klubregi at blive holdkammerat med Sadio Mané. 

Således skriver den engelske avis Evening Standard, at Liverpool er interesseret i Ismaila Sarr, som Watford dog kræver omtrent 330 millioner kroner for. 

Har vist gode takter i Watford
Ismaila Sarr skiftede sidste sommer fra Rennes til Watford for 250 millioner kroner, og senegaleseren gjorde sig i februar bemærket, da han scorede to gange i Watfords 3-0-sejr over Liverpool. 

Liverpool har længe ledt efter en offensivspiller, som ikke koster ustyrligt meget, og Ismaila Sarr ser ud til at passe til den beskrivelse. Ifølge Evening Standard er et Anfield-skifte 'særligt attraktivt' for Sarr, netop fordi han blive holdkammerat med sin 'helt', Sadio Mané.