Video : Tipsbladet
Rygter

Koster knap 400 millioner: Dortmund-profil kan blive holdkammerat med Eriksen

I Inter er man særdeles interesserede i den Real Madrid-ejede Achraf Hakimi, der i de seneste to år har været udlejet til Dortmund.

Achraf Hakimi har i de seneste to sæsoner været udlejet fra Real til Madrid til Dortmund, hvor marokkaneren har udviklet sig til en profil.

Hakimis lejeophold i Bundesliga-klubben udløber dog i næste måned, og det vides endnu ikke, hvor den 21-årige back skal spille i næste sæson.

Vil have fast startplads
Zinedine Zidane har angiveligt et godt øje til Hakimi, men Real Madrid-bossen ser samtidig Dani Carvajal som en spiller, han ikke uden videre kan smide på bænken. Zidanes plan er således at lade Hakimi og Carvajal kæmpe om pladsen. 

Marokkaneren er dog mere interesseret i en rolle, hvor han er sikker starter, ligesom han er i Dortmund. For Hakimi ligger det således ikke lige til højrebenet at vende tilbage til Madrid.

Ifølge den italienske avis La Gazzetta dello Sport har Inter nu meldt sig yderst interesserede i at købe Hakimi. Også Bayern München og PSG er angiveligt interesserede i marokkaneren, der angiveligt koster 375 millioner kroner.