Video : Tipsbladet
Rygter

La Liga blokerede Barcelonas køb af Memphis Depay

Barcelona og Lyon nåede faktisk til enighed om en pris for Memphis Depay, men La Liga valgte herefter at sabotere transferen.

Memphis Depay blev i månedsvis rygtet til Barcelona, men transfervinduet lukkede natten til tirsdag, og hollænderen er stadig at finde i Lyon.

Ifølge det spanske medie Onze var Barcelona og Lyon faktisk ellers blevet enige om prisen for Depay, der har kontraktudløb i den franske klub til sommer. 

Hentes til januar
Ifølge Onze havde Lyon således at accepteret at sælge Memphis Depay for 37 millioner kroner i en fast udbetaling, samt 75 millioner kroner i variabler. 

La Liga valgte dog at blokere skiftet ved at nægte at registrere hollænderen, på grund af den såkaldte 'salary cap', som er en øvre grænse for, hvor meget de enkelte klubber må bruge på lønninger.

Ifølge Onze har Barcelona lovet Memphis Depay, at de vil hente hollænderen, når transfervinduet åbner igen om tre måneder.