Video : Tipsbladet
Rygter

Legende: 'Ondt blod' kan forpurre Haaland-jagt

Ifølge Michael Owen er det ikke videre realistisk, at Manchester United får fingrene i Erling Haaland.

Erling Haaland er en af verdens mest eftertragtede spillere, og nordmanden forventes at forlade Dortmund efter denne sæson. 

Haaland kommer dog næppe til Old Trafford. Sådan lyder det nu fra den tidligere Liverpool-stjerne Michael Owen. 

- Jeg ved ikke, om der er ondt blod mellem Haaland, hans agent og selvfølgelig også hans far, som spillede mod Roy Keane og Manchester United. Jeg er ikke sikker på, at Manchester United vil passe ham, lyder det således, ifølge BT Sport, fra Michael Owen. 

Passer perfekt til Liverpool
Den tidligere Manchester United-stjerne Rio Ferdinand mener til gengæld, at Erling Haaland vil passe perfekt ind på Anfield. 

- Jeg synes, at der andre hold end Manchester City, han vil passe bedre til. Hvis jeg styrede tingene i Liverpool, så ville jeg hente ham med det samme. Hvis han rykkede til Liverpool, så er det en dødbringende fronttrio. Jeg tror ikke, at det vil være lige så svært ham at tilpasse sig, hvis han vælger Liverpool. Det er et anderledes system, lyder det således fra Ferdinand.

- Vi kan se Jack Grealish, der tog til Manchester City. En topspiller, en fremragende spiller. Vi elsker alle at se ham, men det er ret svært at tilpasse sig og komme ind på det hold. Der er ikke mange spillere, der kan tage dertil og tilpasse sig øjeblikkeligt. 

Den 21-årige Erling Haaland har scoret 70 mål i 69 kampe for Dortmund, men nordmanden har misset de seneste syv kampe for Bundesliga-klubben, da han er ramt af en længerevarende skade.