Video : Tipsbladet
Rygter

Leicester-stjerne smigret over rygter om topklubber

Wilfred Ndidi sætter stor pris på rygterne, der sætter ham i forbindelse med flere engelske topklubber, men fokuserer lige nu fuldt nu på Africa Cup of Nations med Nigeria

Siden Brendan Rodgers overtog trænersædet i Leicester, spillede Kasper Schmeichels klub sig markant op i slutningen af sæsonen, og en af de største profiler i genrejsningen var midtbanespilleren Wilfred Ndidi. 

Det har naturligvis ført til interesse fra større klubber end Leicester, og både Manchester United, Arsenal og Liverpool meldes interesserede i den 22-årige nigerianer.

Den store interesse gør også indtryk på hovedpersonen selv, der dog ikke vil tænke på sin fremtid i øjeblikket.

- Jeg er smigret over at høre sådan noget. Det er godt at høre om interesse fra store klubber, men der er intet tilbud på bordet, så jeg vil ikke tænke på det, fortæller Ndidi til til Goal.

Han siger dog samtidig, at han ikke tænker over sin fremtid lige nu - og så kommer han med en lille hyldest til Leicester-manager Brendan Rodgers.

- Jeg fokuserer på Africa Cup of Nations med Nigeria lige nu, og derefter pre-season med Leicester. Vi har en god manager med ambitioner om at konkurrere med de største klubber, afslutter midtbanespilleren.