Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: Lampard er favorit til stort trænerjob

Steve Bruce er angiveligt meget tæt på en fyring i Newcastle, hvor Frank Lampard nævnes som en mulig afløser.

Frank Lampard blev i januar fyret som Chelsea-cheftræner, men Premier League-legenden sættes nu i forbindelse med et ganske interessant job.

Således skriver den engelske avis The Sun nu, at den 43-årige Frank Lampard i øjeblikket er favorit til at blive ny cheftræner for Newcastle, efter at den nordengelske klub i sidste uge blev solgt til den saudiarabiske investeringsfond PIF. 

Steve Bruce tæt på fyring
Ifølge The Sun mødtes Newcastles nuværende cheftræner, Steve Bruce, mandag med den nye delejer Amanda Staveley for første gang. Og Bruces job hænger altså i en voldsomt tynd tråd, lyder det. 

Newcastle ligger i skrivende stund da også næstsidst i Premier League-tabellen, hvilket selvsagt næppe er specielt tilfredsstillende for klubbens stenrige nye ejere. 

Ifølge The Sun peger mange bookmakere dog også på den tidligere Dortmund-boss Lucien Favre som et godt bud på en ny Chelsea-cheftræner. Også Brendan Rodgers og Graham Potter er angiveligt navne, som de Newcastle-ejere er interesserede i.