Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: London-klubber jagter Napoli-stjerne

Lorenzo Insigne kan meget vel forlade Napoli efter denne sæson.

Napoli ligger på førstepladsen i Serie A, men den syditalienske klub har stadig ikke fået en ny aftale på plads med klubbens kaptajn, Lorenzo Insigne, der har kontraktudløb til sommer. 

Og efter søndagens 4-0-sejr over Lazio indikerede Insigne, at det afhænger af begge parter, hvis han skal forlænge med Napoli.

- Det er ikke kun op til mig. Et ægteskab består af to. Jeg forsøger at bekymre mig så lidt som muligt. Min agent taler med klubben, lød det således, ifølge Calciomercato, fra Insigne.

Insigne tjener angiveligt 37 millioner kroner om året i sin nuværende aftale, men Napoli er kun parat til at tilbyde kaptajnen en grundløn på 26 millioner kroner i en ny kontrakt. 

Ifølge Calciomercato overvejer Lorenzo Insigne derfor sine muligheder, og Napoli-stjernens agent er angiveligt jævnligt i kontakt med Inter. Ifølge mediet er klubber som Tottenham, Newcastle og West Ham også interesserede i den italienske landsholdsstjerne.