Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: Newcastle tæt på enighed med Barca-stjerne

Barcelona har ikke haft held med at overtale Ousmane Dembélé til at underskrive en forlængelse, og nu forlyder det, at Newcastle er klar til at sikre sig den 24-årige franskmand.

Barcelona brugte omtrent en milliard kroner på Ousmane Dembélé for fire år siden, men catalanerne risikerer at miste franskmanden for nul kroner til sommer. 

Den 24-årige Dembélé har således kontraktudløb til sommer, og ifølge det franske medie Foot Mercato forhandler kantspilleren med Premier League-klubben Newcastle, der for nyligt blev købt af en stenrig saudiarabisk investeringsfond. 

Barcelona kan ikke følge med
Ifølge Foot Mercato har Barcelona indtil nu ikke haft held med at overtale Ousmane Dembélé til at sætte sin signatur på en ny kontrakt. Og problemet for catalanerne er da også, at de ikke kan tilbyde franskmanden tilnærmelsesvist det samme, som Newcastle vil være i stand til. 

Således skriver Foot Mercato, at Dembélé i Barcelona tjener knap 75 millioner kroner om året, mens Newcastle angiveligt har tilbudt den franske landsholdsspiller en årsløn på over 110 millioner kroner. 

Ifølge Foot Mercato har Dembélé desuden tænkt sig at kræve en bonus på 110 millioner kroner fra sin næste klub, idet han altså kan hentes på en fri transfer.