Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: Rangnick vil hente Chelsea-stjerne

Timo Werner har haft det svært i Chelsea, og nu forlyder det, at den tyske angriber kan være på vej til Manchester United.

Ralf Rangnick blev mandag præsenteret som midlertidig cheftræner for Manchester United, og nu forlyder det, at tyskeren ønsker en genforening med en af profilerne fra hans RB Leipzig-hold. 

Således lyder det nu fra det tyske medie Sport Bild, at Ralf Rangnick ønsker at hente Timo Werner til Manchester United til sommer. Chelsea-angriberen spillede under Rangnick i RB Leipzig i 2018/19-sæsonen og udviklede sig her til at blive en af Bundesligaens farligste angribere. 

Rygtet væk efter Lukaku-transfer
Sport Bild peger på, at Ralf Rangnick er gode venner med Thomas Tuchel, hvilket måske kan lette forhandlingerne med Chelsea. Werner har da også været rygtet væk fra Chelsea, efter at London-klubben i sommer brugte 855 millioner kroner på Romelu Lukaku. 

Den 25-årige Timo Werner har generelt også haft svært ved at ramme netmaskerne efter sidste års skifte fra RB Leipzig til Chelsea. Tyskeren er således blot noteret for 15 mål i 64 kampe for London-klubben.

Tidligere på desuden skrev The Times desuden, at Ralf Rangnick er interesseret i at hente RB Leipzig-profilen Amadou Haidara til Manchester United. Læs mere om det HER.