Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: Stjernetræner er åben for United-job

Ifølge Manchester Evening News er Antonio Conte åben for idéen om at blive cheftræner for Manchester United.

(Opdatering klokken 14.40: Også The Guardian skriver nu, at Antonio Conte er åben for at tage over i Manchester United, hvis Ole Gunnar Solskjær bliver fyret).

Fremtiden for Ole Gunnar Solskjær ser uvis ud efter søndagens katastrofale 5-0-nederlag til Liverpool, og derfor svirrer der selvsagt en del rygter om potentielle afløsere. 

De to største ledige trænere i øjeblikket er Antonio Conte og Zinedine Zidane, og ifølge lokalavisen Manchester Evening News er italieneren åben for idéen om at blive Manchester Uniteds næste cheftræner. 

- Antonio Conte er åben for at overtage rollen som Manchester United-manager, men han har betænkeligheder over klubbens struktur, lyder det således fra Manchester Evening News. 

Stiller krav
Ifølge Manchester Evening News har den tidligere Chelsea- og Inter-boss visse krav til Manchester United. 

- Kilder oplyser, at Conte vil kræve garantier fra United, hvad angår klubbens retning, samt at han ikke vil komme til at acceptere, at klubben forsøger at pådutte ham spillere, der primært fungerer som 'reklamesøjler', lyder det således fra avisen.

Ifølge Manchester Evening News er der tvivl om, hvem der i øjeblikket skal tage de store sportslige beslutninger på Old Trafford, idet den nuværende vicebestyrelsesformand Ed Woodward stopper ganske snart. Det vides ikke, om klubben vil ansætte en afløser for Woodward, der er manden, som har ansat Solskjær, José Mourinho og Louis van Gaal. 

Antonio Conte forlod Inter i sommer, efter at have sikret Milano-klubben dens første mesterskab i 11 år. I 2017 vandt italieneren det engelske mesterskab med Chelsea. Efter søndagens ydmygelse mod Liverpool udtalte Manchester United-legenden Gary Neville dog, at hans gamle klub ikke bør ansætte Conte