Video : Tipsbladet
Rygter

Mourinho vil hente dyrt City-indkøb til Rom

Nathan Aké har ikke spillet meget for Manchester City i denne sæson, og den 26-årige hollænder bliver nu rygtet til Roma.

José Mourinho skal forsøge at føre Roma tilbage til toppen af Serie A i næste sæson, og en lang række spillere er blevet rygtet til den italienske hovedstadsklub, efter at portugiseren blev præsenteret i Roma tirsdag. 

Og ifølge den italienske avis La Gazzetta dello Sport kan Mourinho muligvis hente en defensiv forstærkning i Manchester City.

Har ikke spillet meget
La Gazzetta dello Sport skriver således, at Nathan Aké kan rykke til Roma efter denne sæson, fordi hollænderen ikke har fået den store spilletid på Etihad Stadium. Manchester City betalte sidste sommer 335 millioner kroner for Aké, som man hentede i Bournemouth.

Nathan Aké har dog blot spillet otte Premier League-kampe for Manchester City i denne sæson, hvor Aymeric Laporte, Ruben Dias og John Stones har stået foran hollænderen i køen til spilletid. 

Aké er langt fra den eneste spiller, der er blevet rygtet til Roma efter Mourinhos ansættelse. Portugiseren pønser angiveligt også på at hente forstærkninger i Manchester United, Tottenham og Real Madrid