Video : Tipsbladet
Rygter

Onsdagens rygtebørs: Barcelona er klar til at sælge Braithwaite og syv andre

Vi er klar med onsdagens opdaterede rygtebørs, der byder på flere saftige transferrygter inden sengetid.

Barcelona er klar til at sælge Braithwaite og syv andre
Note: Den spanske storklub er angiveligt parat til at sælge til sommer. Den ene skulle være Martin Braithwaite. De øvrige tæller blandt andre store navne som Antoine Griezmann, Ivan Rakitic, Arturo Vidal, Samuel Umtiti og Philippe Coutinho.
Kilde: Sport
Sandsynlighed: Under middel

11 spillere forlader Manchester City
Note:
Det ser ud til at blive en travl transfersommer for Manchester City. Klubben skulle være klar til at skille sig af med 11 spillere, herunder Claudio Bravo, John Stones, Leroy Sané og Gabriel Jesus.
Kilde: Manchester Evening News
Sandsynlighed: Middel

Chris Smalling fra Manchester United til Arsenal
Note:
United forlanger angiveligt 150 millioner kroner for midtstopperen. Nu har Arsenal afgivet et bud på ham. Det forlyder dog ikke, om det stemmer overens med Uniteds værdisætning.
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Under middel

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: United er nu storfavorit til at købe teenagesensation

Chris Smalling fra Manchester United til AS Roma på en permanent aftale
Note:
Forsvarsspilleren er lige for tiden udlejet til AS Roma, og Manchester United skal være klar til at lade den 30-årige stopper forlade klubben permanent, hvis man samtidig kan få lokket Koulibaly til England fra Napoli.
Kilde: Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Over middel

Nicolas Tagliafico fra Ajax til Chelsea
Note:
Den fremragende argentinske venstre back er efterspurgt, og nu hvor Chelsea har droppet tankerne om at købe Leicesters Ben Chilwell, er Tagliafico højt på ønskelisten i Chelsea. London-klubben har allerede sikret sig Hakim Ziyech, der skifter fra Ajax til sommer.
Kilde: Calciomercato
Sandsynlighed: Under middel

Marc Cucurella fra Getafe til Chelsea
Note
: Han kan både spille venstre back og venstre midtbane, men Chelsea er interesseret i spilleren som et alternativ til den venstre forsvarsside. Han menes at koste omkring 200 millioner kroner.
Kilde: Diario Sport
Sandsynlighed: Middel

Læs også:Medie: Bale skifter til sommer - men ikke til Premier League

Erling Braut Haaland fra Borussia Dortmund til Real Madrid
Note:
Den norske angriber har været fremragende siden sit skifte fra Salzburg, og allerede nu lyder det, at Real Madrid har besluttet sig for at gå benhårdt efter at købe nordmanden, der også er interessant for Tottenham og Manchester United.
Kilde: Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Middel

Paul Pogba bliver i Manchester United
Note
: Den økonomiske situation i verden kan meget vel ende med at få betydning for transfersituationen rundt om i verden. Og det kan få Paul Pogba til at strande i Manchester United til sommer, da flere klubber måske ikke har råd.
Kilde: ESPN
Sandsynlighed: Over middel

Malick Thiaw fra Schalke 04 til Liverpool, Manchester City eller Arsenal
Note
: De engelske klubber slikker sig om munden, for den bare 18-årige stopper, der har en enkelt førsteholdskamp på cv'et, kan købes for omkring 60 millioner kroner, og det er de engelske klubber interesseret i at gøre. Stopperen har både tysk og finsk statsborgerskab.
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Over middel

Sadio Mane fra Liverpool til Real Madrid
Note
: Det er tidligere Liverpool-spiller Mohamed Sissoko, der føler sig overbevist om, at Sadio Mane skal til Real Madrid.
Kilde: EuropaCalcio
Sandsynlighed: Under middel

Læs også:Ighalo-aftale løber ud i maj: Kan blive forlænget på grund af coronapandemi

Læs også:Den Forbudte Paragraf: Sådan kan PL-klubberne signe Mbappé, Neymar og Messi g...

Læs også:Mandagens rygtebørs: Real Madrid har udpeget Benzemas afløser