Video : Tipsbladet
Rygter

Overflødig Chelsea-stjerne nærmer sig exit: Tre storklubber i spil

Callum Hudson-Odoi ser ud til at forlade Chelsea, og den engelske teenager rykker formentlig til enten Bundesligaen eller Serie A.

Callum Hudson-Odois vej til spilletid i Chelsea ser ud til at blive ganske lang i denne sæson, og derfor pønser London-klubben nu angiveligt på at afskibe teenageren.

Og ifølge Sky Germany er der tre klubber, der lige nu er inde i billedet. Bayern München, der har sagt farvel til Ivan Perisic, er angiveligt favorit til at hente den 19-årige Callum Hudson-Odoi. Juventus og RB Leipzig ønsker dog også at hente englænderen.

Begrænset spilletid
Callum Hudson-Odoi har kun fået 10 minutter på banen i løbet af Chelseas to første Premier League-kampe i denne sæson, og ifølge The Athletic ser teenagerens situation i Chelsea skidt ud lige nu.

Kun en enkelt gang siden februar har Callum Hudson-Odoi været i startopstillingen for Chelsea, og ifølge The Athletic arbejder kantspillerens repræsentanter på at arrangere et møde med en interesseret klub. Ifølge The Athletic arbejder Chelsea muligvis allerede på at få en lejeaftale på plads. 

The Athletic skriver, at det er ganske logisk, at Callum Hudson-Odoi ønsker sig væk. Det er således et dårligt tegn, at Frank Lampard ikke vil give ham spilletid, til trods for, at både Hakim Ziyech og Christian Pulisici i øjeblikket sidder ude med skader.