Video : Tipsbladet
Rygter

På vej til Premier League? Dansk landsholdsstjerne vil væk

Kasper Dolberg ønsker angiveligt at komme væk fra Nice til sommer.

Efter to år i Nice ønsker Kasper Dolberg nu at forlade den sydfranske klub. 

Det skriver det franske medie Foot Mercato

- Kasper Dolbergs repræsentanter har taget de indledende skridt i forhold til at få ham væk fra Nice denne sommer, lyder det således fra Foot Mercato. 

Nice er ikke imod et salg, lyder det fra Foot Mercato. Kasper Dolberg har da også haft en svær tid i den franske klub efter skiftet fra Ajax i 2019, hvor den danske landsholdsangriber har døjet med flere skader. I denne sæson har den 23-årige Dolberg således blot scoret fem mål i 28 kampe for Nice.

På vej til engelsk fodbold?
Ifølge Foot Mercato er Dolberg 'populær i Tyskland og England'. Interesserede klubber skal dog være klar til at betale Dolbergs årsløn på 22 millioner kroner, lyder det fra Foot Mercato. 

Derudover forventes Nice at kræve det samme beløb for Dolberg, som den franske klub betalte Ajax for danskeren, nemlig omtrent 150 millioner kroner.