• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Rygter gram

PL-klub optrapper Haaland-jagt: I dialog med agent

Foto: Getty Images

Ifølge den engelske avis The Times forventes Erling Haalands agent at indlede forhandlinger med Manchester City til januar.

Af gram

Erling Haaland forventes at forlade Dortmund til sommer, men nordmandens næste destination er endnu uvis. 

Ifølge den engelske avis The Times er der dog nu lagt op til, at Haalands agent, Mino Raiola, til januar kommer til at indlede forhandlinger med Manchester City, med henblik på en transfer til sommer. 

- Dortmund-angriberens kontrakt, der løber til 2024, indeholder en frikøbsklausul på 64 millioner pund (560 millioner kroner, red.), som træder i kraft i 2022. Vi erfarer, at nordmanden, hvis far, Alf-Inge Haaland, spillede for City fra 2000 til 2003, er en af klubbens største transfermål, lyder det således fra The Times.

- Pep Guardiola, Citys manager, har spillet uden en etableret 9'er, og klubben er meget opsat på at hente en verdensklasseangriber, efter at man i sommer ikke havde held med at hente Harry Kane i Tottenham. 

Manchester City er selvsagt også en af de eneste klubber i verden, der har økonomien og det sportslige niveau til at være interessant for Erling Haaland, der er noteret for 68 mål i 67 kampe for Dortmund. Erling Haaland er da også tidligere blevet fotograferet i en Manchester City-trøje (klik her for at se billedet).

For nyligt udtalte Dortmund-direktøren Hans-Joachim Watzke dog, at Real Madrid er en klub, der 'frister' Erling Haaland

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.