Paris Saint-Germain er angiveligt interesseret i transferfrie stjerner som Georginio Wijnaldum, Memphis Depay og David Alaba.
Paris Saint-Germain har i øjeblikket problemer i den hjemlige liga, og Mauricio Pochettino ønsker angiveligt at forstærke parisernes trup markant til sommer.
Kylian Mbappé og kompagni tabte i søndags med 2-0 til Monaco, og ligger aktuelt på tredjepladsen i Ligue 1, hvor Lille er tophold, mens Lyon ligger nummer to. Og ifølge ESPN har Pochettino altså tænkt sig at sætte sit præg på Paris Saint-Germains spillertrup til sommer, da han ikke havde tid til de store ændringer efter ansættelsen i januar.
Vil hente gratis Wijnaldum
En af de spillere, som den tidligere Tottenham-boss har kig på, er angiveligt Georginio Wijnaldum, hvis kontrakt med Liverpool udløber til sommer. Midtbanespilleren blev sidste sommer rygtet til Barcelona, men catalanernes økonomiske problemer kom i vejen.
Ligesom de fleste andre klubber er Paris Saint-Germain også ramt af coronapandemiens økonomiske følgevirkninger, og de franske mestre er derfor særligt interessede i spillere, der kan hentes gratis.
Udover Wijnaldum er Paris Saint-Germain således angiveligt også interesseret i Liverpool-profilens landsholdskollega, Memphis Depay, der ligeledes var tæt på Barcelona i sommer. Lyon-kaptajnen er aktuelt nummer to på topscorerlisten i Ligue 1, hvor han med 14 fuldtræffere er to mål efter Kylian Mbappé.
Vil kæmpe for Alabas underskrift
Derudover er Paris Saint-Germain angiveligt også interesseret i David Alaba, der har meldt ud, at han forlader Bayern München på en fri transfer til sommer. Real Madrid fører dog angiveligt kampen om østrigerens signatur.
Paris Saint-Germain har desuden kig på Napolis højre back, Elseid Hysaj, som har spillet for den italienske storklub i seks år.
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling.
Seneste rygter
Exitrygter tiltager: Mbappé er gået på boligjagt i storby
Tottenham i dialog med eks-Chelsea-boss efter Mourinho-fyring
Rygtebørs: Chelsea jagter "AC"-konkurrent
Spurs-profil på blokken i PSG
Fokus
Optakt: Benfica - Ajax
Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...