Video : Tipsbladet
Rygter

PSG er foran Real Madrid i jagten på Lazio-stjerne: Har afgivet første bud

I PSG er sportsdirektør Leonardo angiveligt særdeles opsat på at hente Lazio-profilen Sergej Milinkovic-Savic til Paris til sommer.

Lazio kæmper i denne sæson med om Serie A-titlen, og det skyldes ikke mindst profil Sergej Milinkovic-Savic, der længe har imponeret for Simone Inzaghis tropper. 

I næste sæson kan Lazio dog komme til at skulle undvære den serbiske midtbanespiller. Således reporterer det franske medie Le10Sport, at Sergej Milinkovic-Savic er en af de spillere, som PSG prioriterer at hente til sommer. 

Pariserne skal dog angiveligt kæmpe med blandt andet Real Madrid om Milinkovic-Savic. Også de to Manchester-klubber holder øje med serberen.

Har afgivet første bud
Det forlyder, at PSG allerede har budt 450 millioner kroner for Lazio-profilen. Det er ikke et beløb, som Serie A-klubben har planer om at acceptere. 

Real Madrid har endnu ikke afgivet et bud på Milinkovic-Savic, og dermed er det altså PSG, der lige nu er favorit til at hente serberen.