Video : Tipsbladet
Rygter

PSG optrapper interesse i fransk stjerne

Mauricio Pochettino kan glæde sig over, at Paris Saint-Germain tilsyneladende kraftigt overvejer at hente Paul Pogba til Ligue 1.

Paul Pogbas kontrakt med Manchester United udløber efter næste sæson, og ifølge den franske avis Le Parisien kan midtbanestjernen være på vej til hjemlandet.

Således skriver Le Parisien, at Paris Saint-Germain potentielt kan finde på at gå efter den 28-årige Pogba, der i de seneste uger har imponeret for Frankrig. 

Mangler en offensiv midtbanespiller
Paris Saint-Germain har dog netop hentet Georginio Wijnaldum, og pariserne råder allerede over midtbanespillere som Marco Verratti, Leandro Paredes, Idrissa Gueye, Danilo Pereira og Ander Herrera. Den franske storklub mangler således ikke midtbanespillere, men omvendt er de nævnte spillere alle relativt defensivt orienterede.

Og ifølge Le Parisien følger Paris Saint-Germain derfor Paul Pogbas situation meget tæt, således at man kan slå til, hvis franskmanden vælger at forlade Manchester United. 

Avisen skriver, at Paul Pogba først efter EM vil tage en beslutning om, hvad der skal i fremtiden.